Test af fuldfoderblandere
Formålet er at hjælpe kvægbrugerne til at investere i de økonomisk bedste fuldfoderblandere og bruge dem korrekt.
Den øgede fokus på foderblanding har medført en stor efterspørgsel på et bedre grundlag for udvælgelse af foderblandere med den bedste totaløkonomi omfattende funktionalitet, afskrivning, driftsomkostninger og vedligeholdelse.
Projektet vil give kvægbrugeren et bedre beslutningsgrundlag ved investering i og brug af fuldfoderblandere. Der foretages systematiske undersøgelser og registreringer af funktionalitet, kraftforbrug, slidtage og vedligeholdelsesomkostninger til drift. På denne baggrund udarbejdes en sammenligning af aktuelle fuldfoderblandere, der kan forbedre kvægbrugerens beslutningsgrundlag. Desuden udvikles en manual i sikker brug og vedligeholdelse af fuldfoderblandere.
Projektet vil forbedre økonomien i at fremstille foderblandinger på kvægbedrifter. Projektet vil desuden medvirke til at forebygge arbejdsulykker ved reparation og vedligehold af fuldfoderblandere samt ved fremstilling af fuldfoder.